Arkiv

Posts Tagged ‘Pitbull’

Playgroups for shelter dogs- this is the future


Here is a (relatively) new video once again featuring our playgroup program at KCPP. I really think the 5 minute video is great at showing the staff at KCPP and how playgroups help the dogs at the shelter, as well as help our staff to better match dogs with adopters.

Playgroups are a program that are now being implemented my many of the leading shelters across the country, and I’m proud of the KCPP team for being a part of this group of shelters

Elle The Pit Bull Named 2013 Hero Dog By American Humane Association


The Huffington Post

 

Elle earned the award for her work as a therapy dog in Roanoke Rapids, N.C., where she helps children learn dog safety and helps people overcome their fear of dogs. She participates in a therapy dog reading program called ”Tail Wagging Tales” which was started by her owner, Leah Brewer.

“The point of the award show is to celebrate these dogs who really work and perform service to humans,” Dr. Robin Ganzert, president and CEO of the American Humane Association, told TODAY.com.

The AHA is also hoping that Elle’s win will help curb misconceptions about pit bulls.

“The dog community is trying to grapple with issues around what to do with breeds that have some bad reputations,“ Ganzert told TODAY. “This is a fantastic awakening to see a pit bull win.”

At Saturday’s award ceremony in Los Angeles, Elle was given star treatment after more than 1 million public votes and a panel of animal activists and celebrity judges named her the winner.

2013 Hero Dog Awards Winner Elle shares her amazing journey!

Kategorier:APBT, Pitbull, Rasförbud Taggar:, ,

Most Aggressive Breeds


Publicerad den 19 jun 2013

In a Dog Whisperer poll, many (10.000) viewers voted for what they thought were the most aggressive breeds, and pit bulls lead the pack.

Cesar Millan: his dog, and his critics

From one of the executive producers of Dog Whisperer and also Cesar’s co-author on all his books:
Thank you for this fair and balanced (really!) view of Cesar and his work.
There are a million things I could write about the blog and the comments, but here are a few off the top of my head:

1) ”Cesar’s Patented Methods” – News flash. There aren’t any. Any regular watchers of the show know that Cesar comes in and evaluates a case and then decides on the methods from there. There have been nearly 350 different cases shot for Dog Whisperer. There are a range of different methods. A recent episode, ”Fearful Sissy,” used what one of animal training/operant conditioning’s most venerated professionals has described as a brilliant combination of operant and respondent conditioning, in a rehab that took nearly a year all in all. (Cesar wouldn’t have used those terms; he’s not a scientist.) His motto is, ”The least force possible.” It is true that over the years his repetoire has expanded. There are a number of reasons for this – experience, trial and error, exposure to other professionals and their methods, and simply Cesar’s openness and willingness to grow. Anyone who says ”Cesar’s methods are all wrong” hasn’t been watching the show, since that would effectively nix ALL methods of training and behavioral rehab.

2) Regular viewers will also know that Cesar uses positive reinforcement. A LOT. He doesn’t use a clicker (though we have included clicker trainers in two separate episodes and there will be more.) He sometimes uses treats. But clickers and treats don’t equal positive reinforcement. Positive reinforcement can mean a toy, a game, a walk, a ”Good Boy,” affection, or simply sending a dog really good vibes. They get it.

3) Whoever posted that Cesar’s so-called ”methods” are quick TV fixes and ”don’t withstand the test of time” hasn’t been watching the follow-ups, and hasn’t seen our in-house statistics. We follow up with nearly everybody from the show, since season one. We estimate an 80%+ success rate in all. If we were to measure the success rate amongst people who really DID follow up with exercise, discipline affection and consistent leadership, I’m sure the percentage would be even higher. It’s beautiful to re-connect with the people from the stories and see the amazing changes they have made in their lives, simply by taking responsibility for the way they communicate with their dogs.

4) I’ve seen Cesar work with a lot of dogs and never seen him ”intimidate” one. Sorry, but ”intimidate” is a human term, complete with human pejorative semantic baggage. I’ve seen him ”dominate” in order to get a message across, but it stands to reason that a dog would try to avoid someone that intimidated him. Dogs across the board are crazy about Cesar. We all are insanely jealous of how attracted dogs are to him. Tina Madden, owner of NuNu from the first episode of Dog Whisperer (NuNu was a long-term fix!), used to work at the Dog Psychology Center and describes feeding the pack fresh meat and watching them all actually leave the meat when Cesar arrived, to greet him and play with him. They chose Cesar over meat. HE was their positive reinforcement.

And finally, many thanks for all the condolences about and warm memories of Daddy. We all miss him. He had a great life, however, and his legacy lives on…even in shows that haven’t aired yet. He was helping troubled dogs with his very presence, right up until the end.

Melissa Jo Peltier

Posted by: Melissa Jo Peltier | March 05, 2010 at 11:41 AM

Vad är fel med den Danska hundlagen… ”fint folk och deras hundar”


Hvad er op og ned på hundelovsdiskussionen?

Af Vibeke Knudsen, Dansk Kennel Klub.

 Hundeloven skal til serviceeftersyn her i 2013. DKK oplever ikke, at danske hundefolk ønsker at åbne døren for pitbulls og andre papirløse hunde med risiko for pitbull-islæt. Til gengæld er det vigtigt at få ændret bestemmelserne for, hvornår politiet kan lade andre hunde aflive.

 Begrebsforvirring

Sagen om schæferhunden Thor har fyldt i medierne, men mange af indslagene har foretaget sammenblanding af nogle principielt helt forskellige problemstillinger. Ud over historien om schæferhunden Thor og familiehunden Anton brugte TV2 således bl.a. et klip fra maj 2011, hvor en grædende dyrlæge, Jette Marqvorsen, havde påtaget sig opgaven med at aflive to kuld ulovlige hvalpe. Vi har også fået præsenteret et klip, hvor en åbenlyst ulovlig hund var blevet ”reddet” af et internat, men imidlertid efterfølgende måtte aflives, fordi videreformidling af de ulovlige hunde er en overtrædelse af loven. Alt sammen blev – i én pærevælling – brugt til at illustrere både lovens og politiets urimeligheder.

 Hold tungen lige i munden

Derfor er der brug for, at alle – incl. politikere og journalister – gør sig klart, hvad man taler om.

Nogle hunde/hvalpe bliver aflivet, fordi de tilhører forbudte racer/blandinger. Hvis man genser hele det oprindelige indslag fra maj 2011 med dyrlæge Jette Marqvorsen, vil man se, at hun i denne kategori af sager – korrekt efter DKK’s opfattelse – ikke retter sin kritik mod loven eller politiet, men mod de personer, som for at tjene penge fortsætter med at opdrætte de ulovlige hunde.

Noget tilsvarende gælder hunden fra internatsklippet. Hunden er forbudt efter loven og må ikke overdrages, derfor skal politiet sørge for, at den bliver aflivet.

Her er loven forholdsvis enkel. Hvis man overholder den og lader være med at opdrætte eller anskaffe en ulovlig hund, så opstår denne type af sager ikke.

Andre hunde bliver aflivet, ikke fordi de er forbudt, men fordi de har været gerningshunde i en konkret bidepisode. Her er sagen mere kompliceret, og DKK har tidligere (HUNDEN nr. 10/2011) gennemgået nogle konkrete eksempler.

 Thorsagen

Schæferhunden Thor havde i september 2012 – angiveligt efter at være blevet forskrækket over en mindre hund, som sprang frem under en container – bidt den anden hund. Umiddelbart så biddet ikke så slemt ud og parterne gik hver til sit, men dagen efter måtte den mindre hund til dyrlægen og have såret renset op og syet med et enkelt sting.

På den baggrund mente politiet nu, at Thor skulle aflives, fordi loven definerer skambidning ved, at offeret skal sys hos dyrlægen.

Denne sag afslører to problemer, dels lovens definition af skambidning, dels politiets brug af loven i den konkrete sag. Lad os begynde med det sidste.

 Politiets håndtering

I lovens § 6, stk. 5 står der: Hvis en hund ved et overfald (redaktionens understregning) har skambidt et menneske eller en anden hund, skal politidirektøren lade hunden aflive. I sagen om Thor er der ikke tale om, at Thor har overfaldet en anden hund. Han er blevet forskrækket og har bidt fra sig. Det er noget andet. Derfor er det ikke § 6, stk. 5, der skal anvendes. I stedet skal man anvende § 6, stk. 2 (se boks).

Der foreligger en afgørelse fra retten i 2011 i en sag med mange paralleller. Her blev det fastslået, at hunden Django ikke skulle have været krævet aflivet, fordi han havde bidt fra sig, da en løs hund på voldsom vis løb hen til ham.

På baggrund af disse forhold rettede DKK sammen med Dyrenes Beskyttelse – inden Thor blev ”kidnappet” – henvendelse til Nordsjællands Politi med en opfordring til at revurdere sagen, som vi simpelthen opfatter som udtryk for fejlagtig sagsbehandling. Ved redaktionens slutning har vi endnu ikke modtaget svar på de to store foreningers henvendelse. Men vi agter ikke at lade sagen falde. Vi mener, at politiet i denne sag hverken har fulgt lovens ånd eller lovens bogstav.

 Hvornår er der tale om et overfald?

Forløbet i Thorsagen illustrerer tydeligt, at der ved den igangværende revision af loven bliver brug for at få præciseret og nuanceret, hvornår der er tale om et overfald, hvornår der er tale om to hunde, der ”siger noget til hovedet af hinanden” og hvornår der er tale om en hund, der hakker ud i forskrækkelse eller selvforsvar. Nogle situationer kan formodentlig beskrives objektivt og håndteres af politiet (f.eks. hvis offerhunden er i snor og overfaldes af en løsgående/løsreven gerningshund).

Men en række situationer kræver – efter DKK’s klare opfattelse – involvering af en hundesagkyndig til vurdering af selve forløbet (f.eks. hvis gerningshunden er i snor og bider en løsgående hund, som løber hen til den, eller hvis begge hunde er løse). På baggrund af en vurdering af forløbet kan den sagkyndige evt. kræve gerningshunden ind til testning mhp. at vurdere, om der bør træffes nogle af de foranstaltninger, som § 6, stk. 2 giver mulighed for. Men i alle sådanne sager må man som hundeejer ikke bare være overladt til en ren politimæssig vurdering. Det skaber alt for stor utryghed hos ejere af helt almindelige hunde.

 ————

 BOKS

Hundelovens § 6, Stk. 2.

Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser, eller hvis der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politidirektøren

1) give besidderen pålæg om, at den ejendom, hvor hunden holdes, skal være indhegnet af et hegn på op til 1,8 meter i højden, der skal være forsynet med en sluselåge,

2) give besidderen pålæg om, at hunden kun må luftes af besidderen eller af andre navngivne personer over 18 år og ikke må luftes sammen med andre hunde,

3) give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i bånd, herunder pålæg om, at hunden skal føres i et bånd, der højst er 2 m langt, eller skal være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv eller begge dele, eller

4) træffe afgørelse om at lade hunden aflive.

Hundelovens §6, stk. 5

Hvis en hund ved et overfald har skambidt et menneske eller en anden hund, skal politidirektøren lade hunde aflive.

 ————-

 Hvornår er der tale om skambidning?

Som loven ser ud i dag, er definitionen af skambidning ikke god nok. Juristerne, som har forfattet bemærkningerne til loven, har forsøgt at beskrive noget, som nemt kunne måles: Hvis offeret har behov for at blive syet, så er det skambidning.

Men en sådan forenklet fremstilling duer ikke. Den rammer hunde, som har afgivet et enkelt overfladisk bid eller ”hak”, hvor såret efterfølgende kræver dræn og syning, hvilket hundebid meget let kommer til. Det er situationer, som nemt kan opstå mellem helt almindelige hunde – måske endda i leg. Til gengæld har der været et grotesk eksempel på, at en hund, som overfaldt en lille hund og knækkede nakken på den i en enkelt voldsom rusketur, blev frikendt, fordi der ikke var bidt hul i den døde hund!

Dansk Kennel Klub har allerede tilbage i september 2010 gjort indsigelser over for Rigspolitiet og Justitsministeriet (som den gang var ansvarlig for lovområdet) mod definitionen af skambidning. Det gjorde vi sammen med Den Danske Dyrlægeforenings repræsentant i den tidligere justitsministers hundeudvalg, som samtidig er en af politiets sagkyndige. Man kan læse indsigelsen og forslag til ændring på www.dkk.dk. Skriv bestemmelser om skambidning i søgefeltet.

 Husk baggrunden

Som en gammel redaktør på HUNDEN en gang udtrykte det, så er mands minde ca. 14 dage. Med det mente hun, at mange – medier og enkeltpersoner – er tilbøjelige til at lade sig rive med af en øjeblikkelig stemning.

Her vil DKK gerne erindre om, hvad det var, som førte frem til, at politikerne tog hundeloven op til revision i 2010. Fra ca. 2000 og frem – accelererende fra ca. 2005 – modtog DKK og lokale medier oftere og oftere meddelelser om hunde, som var blevet overfaldet og skambidt eller bidt ihjel af hunde af pitbulltype (også betegnet kamphunde eller muskelhunde, men lad ordkløveriet fare, de fleste ved godt, hvad der menes). I mange sager foretog politiet sig absolut intet, og gerningshunden kunne fortsætte sin fremfærd over for andre hunde og sprede skræk og rædsel i kvarteret.

I 2003 var der – på DKK’s foranledning – foretaget en ændring af hundeloven, så politiet kunne gribe præventivt ind over for en hund, som blev vurderet som farlig. Den mulighed blev aldrig anvendt – muligvis af ressourcemæssige årsager, fordi sagerne blev vurderet som tunge at løfte bevismæssigt. Vi havde håbet på, at det var muligt at løse problemerne på individplan. Det gik desværre ikke. Derfor stillede bl.a. DKK, men også andre, krav om at der måtte ske noget.

 

Dét, der skulle gøres noget ved, var ikke hundebid i almindelighed, hvoraf den altovervejende del foregår i private hjem med kendt gerningshund. Det kan ikke løses gennem lovgivning. Dét lovgivningen kan og skal forsøge at regulere, er først og fremmest hundes overfald på mennesker og på andre hunde i det offentlige rum eller på offerets egen bopæl.

 

På den baggrund foreslog DKK med opbakning fra DcH (Danmarks civile Hundeførerforening), som var de to repræsentanter i den daværende justitsministers hundeudvalg med praktisk hundekendskab, at der blev indført krav om, at alle hunde, der lignede pitbulls/kamphunde/muskelhunde, skulle føres i snor og bære mundkurv, når de ikke var sikkert hegnet inde på egen matrikel. For noget skulle der gøres.

Juristerne i departementet, hos Rigsadvokaten og hos Rigspolitiet vurderede, at den model ikke var praktisk gennemførlig og et flertal i Folketinget valgte som bekendt herefter en model med forbud mod en række racer og blandinger, hvori disse racer indgik.

Man skal hæfte sig ved, at det samlede udvalg, som – ud over embedsmændene – også omfattede Dyreværnsrådet, Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening, var enige om, at både DKK’s/DcH’s forslag og forbudsmodellen ville kræve anvendelse af den såkaldt omvendte bevisbyrde. Der var også enighed om, at krav om kørekort etc. kunne være udmærkede af andre årsager, men at de ikke ville løse problemerne med pitbulltypernes overfald i det offentlige rum.

 Racer/typer med særlige egenskaber

Hunderacer og -typer er ikke ens. Vi mennesker har gennem århundreder avlet bestemte hundetyper for at opnå bestemte egenskaber. En border collie kan hyrde får. En beagle kan følge et spor. En engelsk setter kan tage stand for en fasan. En foxterrier eller en dansk/svensk gårdhund kan slå mus og rotter ihjel. Vi har nemlig fremavlet nogle funktionelle egenskaber, som er ”genetisk indbygget” i racen. Egenskaberne er ikke lige udtalte hos alle individer i racen. Nogle af egenskaberne kan man yderligere udvikle gennem træning, men de ligger indlejret i hunden – også selv om man ikke træner den.

Mange steder i verden finder mennesker det desværre interessant at se på hundekampe. Derfor er der også fremavlet racer/typer, som er gode og effektive, når det gælder om at udradere en anden hund. Det drejer sig om pitbulls og diverse blandinger, hvor pitbulls indgår (pit = ”ring” ligesom i boksning, hvor organiserede kampe finder sted). Ligesom foxterrieren eller gårdhunden slår rotter ihjel uden at være trænet til det eller kommanderet til det, gør pitbullen det samme med andre hunde og hunden skelner ikke selvfølgelig ikke mellem, hvornår den er ”på arbejde”, og hvornår den bare smutter ud af haven.

Disse hunde mener DKK ikke, at vi har plads til i samfundet.

 —————

 BOKS

Pitbulls

Karakteristisk for disse hunde er

  • at de retter deres byttedrift (ikke aggression) mod artsfæller dvs. andre hunde. Der er altså ikke tale om aggression, som hos almindelige hunde har til formål at skræmme en modstander væk fra hvalpe, tæver, føde eller revir, og som typisk stopper, så snart modstanderen overgiver sig eller flygter, men om en form for fremavlet, fejlrettet byttedrift.
  • at de ikke varsler overfald
  • at de ikke respekterer en overgivelse fra offeret
  • at de bliver opildnede af smerte

 

Gennem denne video får man et indblik i disse hundes adfærd. Ligesom hos en ”tændt” rottehund kan man i flere af klippene se pitbullen logre, fordi den er i gang med det, den er god til. Der advares mod barske videoklip.

————–

Den mest bitande hunden i Danmark är schäfern, som är ansvarig för en tredjedel av de totalt 5000 hundbett, som varje år registreras i Danmark

————-

German Shepherd attacks its owner

————-

————-

BOKS

Bidstatistik

Man siger, der findes tre slags løgne: hvide løgne, sorte løgne og statistik. Når man kan høre eller læse, at golden retrievere, gravhunde og schæferhunde ligger øverst i bidstatistikken, skal man lige holde ørerne stive.

I opgørelserne skal man vide, hvor mange hunde, der findes af den pågældende race/type. Hvis der findes 5 gange så mange golden retrievere som samojedhunde, så vil der også – alt andet lige – være 5 gange som mange golden retriever bidepisoder. Det forhold er der ikke taget højde for i eksisterende opgørelser.

Og så skal man naturligvis kende omstændighederne.

Ved bid/overfald på mennesker: Er skadelidte en person (barn/kammerat/voksen), som hunden kender, men som måske har fået et ”hak”, fordi de ikke har respekteret hundens grænser? Er det en kondiløber, som bliver bidt i buksebenet og har fået en rift? Eller er det en fremmed, som udsættes for et egentligt overfald?

Ved bid/overfald på andre hunde: Har der været forudgående kontakt (leg/hilsen), eller var der tale om et uprovokeret overfald? Var gerningshunden hhv. offerhunden i snor ved overfaldet?

 

DKK har gennem de seneste 10-12 år opfordret Justitsministeriets departement, Rigspolitiet og Politimesterforeningen til at sørge for at samle alle hundesager i ét samlet register hos politiet. Hvis det var sket, så havde man haft kendskab til de sager, som det giver mening at medtælle, nemlig sager, som var foregået i det offentlige rum (eller sågar i ofrenes egne haver) og som var blevet politianmeldt.

Det overblik havde man ikke, da loven blev til i 2010. Oplysninger om hunde, der var blevet overfaldet og skambidt eller bidt ihjel fandtes slet ikke – og det var ellers her, DKK oplevede de store ændringer op gennem årtiet.

Skadestuestatistik skelner ikke mellem – på den ene side – den altovervejende del af skader, hvor offeret er blevet bidt af familiens eller vennernes hund, eller skader hvor en af politiets tjenestehunde har bidt en fodboldbølle, mens den var på arbejde og – på den anden side – det, folk frygter og som loven skal regulere: skader, hvor man selv eller ens hund bliver overfaldet og skam- eller ihjelbidt af en fremmed hund.

Derfor kan man heller ikke forvente at kunne basere en lovrevision på statistik, da der ikke kan foretages en meningsfuld før-og-efter optælling af det, som vi ønsker at regulere: overfald med skambidning/ihjelbidning i det offentlige rum. Man er nødt til at indtænke faglig viden om hundes adfærd og man er nødt til at tage hensyn til tryghedsfølelsen – så subjektiv den end måtte være – hos både hundeejere og den øvrige befolkning.

 —————–

 Hvad nu?

Fra 2012 har lovgivning vedr. dyr været lagt ind under Fødevareministeren. DKK vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan for at få justeret lovgivningen, så den kommer til at fungere efter sin hensigt: Mennesker med almindelige, velfungerende hunde med naturlig adfærd skal kunne færdes med dem under behørigt ansvar over for omgivelserne. Sker der et uheld, hvor en hund anmeldes for at have bidt en anden hund, skal der involveres en sagkyndig i vurdering af situationen mellem de to hunde, hvis begge hunde har været løse eller hvis gerningshunden har været i snor.

 Hvad angår pitbulls og racer/typer/blandinger med pitbull-islæt (som bandog og amerikansk bulldog), så bør forbuddet mod disse hunde opretholdes.

Det er fortsat af afgørende betydning, at det er hundeejeren, som har bevisbyrden og som skal dokumentere, at han/hendes hund ikke er en sådan forbudt hund.

Den omvendte bevisbyrde skal udvides til at gælde hunde født før 17. marts 2010, som ejerne fik lov til at beholde, hvis de føres i snor og bærer mundkurv. Ellers bliver opgaven med at give disse snor- og mundkurvspålæg urimeligt vanskelig for politiet. Det kan vi se afspejlet i, at der i visse kvarterer stadig ses mange pitbull-lignende hunde uden snor og mundkurv til stor utryghed for omgivelserne.

Et par racer på forbudslisten har en oprindelig baggrund som kamphunde og/eller kan forveksles med pitbulltyper, men har gennem generationer været avlet som familiehunde/til andre formål. Sådanne hunde – men kun med kendte aner dokumenteret gennem en DKK-stambog og avlet udelukkende på mentaltestede/-godkendte forældredyr – kan gøres tilladt på særlige vilkår. De skal føres i snor og bære mundkurv og deres have skal være hegnet sikkert ind. Denne model vil medføre to ting: 1) at de mange snydere, som gennem årene har belastet racen amerikansk staffordshire terrier (amstaff) ved at betegne deres pitbulls som amstaffs, fremover ikke får den mulighed, fordi de skal kunne fremvise en stambog med dokumentation for hundens aner og 2) at omgivelserne ikke skal føle sig utrygge på, om der er tale om en ulovlig hund eller en ægte amerikansk staffordshire terrier, når de møder en sådan hund.

Forbud mod øvrige FCI anerkendte racer skal ophæves.

—————–

BOKS

Afklaring af begrebet overfald – sagkyndige skal vurdere episoderne.

Præcisering og justering af begrebet skambidning.

Opretholdelse af forbud mod pitbulls og pitbull-lignende eller -iblandede hunde (herunder amerikansk bulldog og bandogs).

Ophævelse af forbud mod visse racer FCI-anerkendte racer (amerikansk staffordshire terrier og dogo argentino) på særlige vilkår (DKK-stambog, mentaltestede forældredyr, snor, mundkurv, sikker indhegning).

Ophævelse af forbud mod øvrige FCI-anerkendte og FCI-stambogsførte racer.

————

”Fint folk” deras hundar rör vi inte . Även om de biter.

Danmark-

Moral och känslor

Det Danska rasförbuden är som väntat en flopp!

Danmark: Statistik -Två år med rasförbud:

Danmark: Statistik -Ett år före förbudet & ett år efter:

Norge: Reell mulighet for endring av Hundeloven på trappene -At loven rammer urettferdig er også politikere enige om.

England: “Deal with the deed not the breed”  The Kennel Club is campaigning for the overhaul of existing dangerous dogs legislation. This Act has led to thousands of dogs every year kept in kennels for many years or euthanased simply because of their breed or type.

420822_318204431555859_1572454702_n

Dog Bite Risk and Prevention: The Role of Breed


This information has been prepared as a service by the American Veterinary Medical Association’s Animal Welfare Division: PDF version

BREEDS IMPLICATED IN SERIOUS BITE INJURIES, CONTROLLED STUDIES, AGGRESSIVE BREEDS, PIT BULL TYPES, BREED BANS,

National Animal Control Association Guideline Statement:

Dangerous and/or vicious animals should be labeled as such as a result of their actions or behavior and not because of their breed.

Image

Här avlivas misshandlade Prinsessan. Se hennes sista timme i livet.


Här avlivas misshandlade Prinsessan. När en civil tjänsteman i sommar räddade muskelhunden prinsessan från ägarens brutala misshandel var det förmodligen för att hunden skulle leva ett fridfullt hundliv utan slag och sparkar. Så blev det inte! Prinsessans räddning kostade henne livet, även trots att hon aldrig bitit människor eller andra djur. Mer än 1400 hundar har avlivats pga av sitt utseende i Danmark sedan lagen infördes 2010.

This is the story of the Princess. The Princess was saved from abuse only to be put down.
The abuser now has a new dog.

The Princess was delivered to Dyrevaernet, an animal protections organization in Denmark, by a police woman dressed in civilian clothes. She had witnessed The Princess being abused by her owner and immediately confiscated the poor dog.

The Princess was the sweetest and most loving dog. But due to the Danish legislation in regards to breeds, The Princess was declared illegal and sentenced to be put down. Dyrevaernet tried everything, but all attempts were rejected.

We must bring the Danish legislation in regards to illegal breeds into focus.
The ones causing the problems are not the dogs. It’s the owners.
We must speak out for all dogs being put to sleep due to the insane legislation. The dogs can’t.

Veterinarian euthanized 19 puppies and breaks down (VIDEO)

Veterinär avlivar 19 valpar och bryter ihop (VIDEO)

Tell us why

This video is dedicated to all the innocent dogs that is no longer with us, because of the Danish dog Act of 2010.

Beyond the Myth – BBC Dog fighting undercover – Off The Chain – Out of the Pit – Pit Bulls Documentary


FOX Files – Blaming Pit Bulls Breeds Bad Laws

The tide’s turning against`Breed Specific Legislation’also known as BSL. February 6, 2013
Many governments are now changing laws to look at dangerous dogs in general, irrespective of breed.

Documentary calld ”Beyond the Myth” that takes a candid look at the public bias that surrounds ”pit-bull type” dogs.

Beyond the Myth trailer

Off The Chain part 1-6  and Out of the Pit: Dog Fighting in Chicago part 7  (avsnitt 1-7)

”Out of the Pit” is the most comprehensive documentary about dog fighting ever produced. The film details the history of dog fighting, the three levels of dog dog fighting in the U.S. and the impact it is having in the streets of Chicago. The film also explores how the criminal justice system is handling the problem, the impact on children and what ultimately happens to dogs involved in this activity.
The film is the winner of the 2004 Genesis Award for best local PBS documentary.

Pit Bulls – Documentary – Part 1

Part 2

Part 3

Part 4

Part 5

Part 6

BBC Documentary Dog fighting undercover

 

%d bloggare gillar detta: